Overskuddet steg med 38%

Ejerne af OM Sprig med Mikael på værkstedet

Om at stå i stampe og genvinde sit drive

O.M. Spring er en dansk håndværkervirksomhed, der laver udstyr til ridebaner og stalde. Gennem generationer har de løst opgaver i hele Danmark samt Norge og Sverige – og altid i den bedste bæredygtige kvalitet.

Men fra den ene dag til den anden var de, helt som de bomme de producerer, faldet lidt af på den. De kunne ikke sige hvorfor, men ifølge Christian Holmskov Mathiesen stod de i stampe og kunne ikke komme videre:

”Vi havde en masse idéer, vi ikke vidste, hvordan vi skulle føre ud i livet”

O.M. Spring stødte på BusinessBuddy gennem deres netværk. Efter første snak med Mikael Lykkegaard Have sagde de pænt nej tak på grund af prisen.

Deres økonomiske situation tillod ikke en forretningscoach, men da de senere hen fandt ud af, at de kunne få støtte fra SMV:Digital, tog de beslutningen om at prøve et samarbejde af. ”Vi kunne ikke selv stå med de svære beslutninger såsom ansættelser og fyringer, og de indlysende ting fik vi simpelthen ikke gjort”, lyder det fra O.M. Spring’s ene ejer Christian Holmskov Mathiesen.

Som at have en bestyrelse

Stemningen hos O.M. Spring er anderledes let, end før de fik Mikael fra BusinessBuddy ombord. Og den helt store forskel, hvis du spørger de to ejere, er det med at blive holdt op på aftaler: ”Man føler, det man laver, giver pote. Førhen kørte vi bare fast i samme rille. Nu får vi mere drive og flere idéer, og hvis vi aftaler noget, holder han os op på det”.

Christian Holmskov Mathiesen bruger betegnelsen ’bestyrelse’ til at beskrive samarbejdet og uddyber: Mikael er god til at komme med nye idéer og muligheder. Men han får også fejet de dårlige idéer væk, så vi ikke spilder tiden på noget, som vi så dropper eller ikke stemmer overens med retningen, vi havde aftalt”.

Vi er blevet bedre til at gøre de ting, der skal gøres, og ikke glemme at bruge den nødvendige tid på de vigtige opgaver”

Spørger man O.M. Spring, om de vil anbefale andre at få en forretningskonsulent med på deres team, lyder et samstemmende JA!

”Det har været så godt for os, men det kræver også, at når man har holdt møderne, så skal man dedikere sig til det. Man skal ville det”.

For reference, eller fordi du mangler et hestespring, kan du kontakte Christian og  Naja via O. M. Springs webside her.