Værdier i BusinessBuddy
Forretningsudvikling handler om mennesker. Og mødet med et andet menneske kan blive det næste vigtige øjeblik for din forretning. I BusinessBuddy betyder vores værdier meget for os, og vi efterlever dem i mødet med kunder, samarbejdspartnere, leverandører og hinanden internt i virksomheden – fordi det rent faktisk kan mærkes.
Ordentlighed
Hos BusinessBuddy møder vi dig i øjenhøjde med respekt for den virksomhed, du har lagt dine kræfter i. Vores tilgang til alle opgaver og samarbejder er anerkendende; det, der virker, skal inspirere til at gøre tingene endnu bedre.
Ansvarlighed
Vi siger kun ja til opgaver, vi er dygtige til at løse. Og vi garanterer, at du får en Buddy, der kan sit kram og lægger sig i selen for at hjælpe dig bedst muligt.
”Tryghed for dig er at vide, at din BusinessBuddy altid er lige ved hånden.”
Ansvarlighed i vores værdigrundlag betyder også, at vi tager medansvar for FN’s Verdensmål – Sustainable Development Goals (SDG). Vi arbejder for verdensmålene internt, og vi hjælper dig med at løfte et medansvar i din forretning.
Udvikling
Alt det, vi taler om, tænker på og føler skal føre til resultater. Men også vejen til målet skal føles godt og give lige så meget mening og energi som målet i sig selv.
”Fremskridtet kommer, når vi rykker på det, vi hører os selv sige.”
Gennemsigtighed
Vi er åbne og ærlige og lægger ikke fingre imellem. Kun med alt fremme på bordet kan vi skabe nye mål og begynde at nå dem.
”Vi føler vores egen succes ved at hjælpe andre til succes.”