SMV-Digital - Raadgivning af Ejerledere

To cases om tilskud – en om MTO Electric A/S med ca. 25 ansatte og en om O.M. Spring, en mindre familiedrevet virksomhed med 2 ansatte

Tilskud fra SMV Digital og SMV Pro

Her vil jeg kort beskrive de to seneste projekter, hvor BusinessBuddy har været rådgiver med tilskud fra hhv. SMV digital og SMV Pro, og jeg vil også kort beskrive de tilskud der er hentet hjem og hvordan du kan gøre det samme.

 

MTO Electric A/S fik 100.000 kr. fra SMV Digital

MTO Electric er en særdeles velfungerende handelsvirksomhed, med en omsætning på omkring 50 mio. og ca. 25 ansatte.

Virksomheden importerer og forhandler en lang række kvalitetsprodukter fra flere end 50 af Europas førende producenter af el-komponenter, kapslinger, kabler, tilbehør og nicheprodukter.

Efter i mange år at have baseret økonomi og administration på en tilpasset C5 løsning, besluttede ejerne, Mads Velbæk og Michael Johansen, i 2020, at eftersom C5 ikke længere blev supporteret fra Microsoft, var det nok ved at være tid til at få en ny løsning.

Men da webshoppen langt hen ad vejen var bygget tæt sammenslynget med C5, ville det også betyde at den skulle skiftes ved samme lejlighed – projektet blev lige en tak større!

Og det stoppede ikke her! For en gennemgang af markedet viste, at det stadig blev mere vigtigt at kunne levere produktinformationer med de rigtige opdaterede certifikater og specifikationer.

Så når man nu skulle i gang med en helt ny ERP-løsning og en ny webshop, så måtte man nok også hellere få implementeret et Product Information Management system (PIM).

MTO besluttede at søge SMV Digital om 100.000 kr. til et afklaringsforløb, der skulle ende ud i valg af leverandører til løsningen – og de fik tilskuddet!

Hvordan fik de tilskud?

I samarbejde med en forretningsudvikler Allan Clausen fra Erhvervshus Sydjylland fik de beskrevet opgaven og sendt den ud til to af de godkendte leverandører under SMV Digital, der hver gav et tilbud på hvordan afklaringsforløbet kunne gribes an.

Tilskuddet på de 100.000 kr. dækkede BusinessBuddy’s honorar i den aftalte periode og eneste krav til virksomheden var, at de skulle dokumentere at de selv lagde mindst lige så mange timer i det som rådgiveren, så det blev et fælles projekt forankret i virksomheden.

Efter afklaringsprojektet med tilskud fra SMV Digital, har MTO valgt at søge om tilskud i SMV Pro, for at kunne hente rådgivere ind til en gennemgribende professionalisering af virksomheden, sideløbende med implementeringen af de valgte løsninger inden for ERP, PIM og Webshop.

På den måde vil MTO Electric sikre løbende input og rådgivning, om hvordan processerne kan effektiviseres, og arbejdsmetoder kan fastholdes og optimeres, når man nu alligevel er i gang med en større digital transformation af forretningsgangene.

Resultatet af denne SMV Pro ansøgning kendes ikke på nuværende tidspunkt, men ansøgningen er under udarbejdelse sammen med Erhvervshus Sydjylland.

Kontakt os for hjælp til at søge tilskud

 

O.M. Spring fik 42.500 kr.

O.M. Spring – eller Omspring, i daglig tale – er en familiedrevet virksomhed med små 30 år på bagen og med speciale i ridebanespring til heste – Det må klart siges at være et nicheprodukt!

Hvilket blot gør det endnu mere interessant.

De producerer springene selv, på eget værksted, og laver også en lang række andre specialprodukter til hestebranchen i form af saddelophæng og andet til sadelrummet – alt sammen i dansk håndværksmæssig kvalitet og af FSC mærket bæredygtigt træ.

Virksomheden drives i dag af Christian Mathiesen og Naja Holmskov, der har overtaget den efter Christians far, der har drevet den i mange år.

Omspring står over for en genstart af strategien. Ikke fordi det går dårligt, men fordi de er målsat på at ville tage virksomheden til næste niveau og øge omsætning såvel som bundlinje.

Ansøgning om tilskud

Med hjælp fra, og i tæt samarbejde med, forretningsudvikler Rikke Boel Olesen har Omspring beskrevet deres ønsker til løbende rådgivning over det næste år. Disse består i at udforme strategier om:

  • Salg og markedsføring
  • Ekspansion
  • Effektivisere interne processer
  • Optimering af indkøb

Det er en del områder at tage fat i på en gang og derfor har de også valgt at rådgiveren skal være tilknyttet i en længere periode, så de kan følge med og ikke risikere, at en eller anden fin strategi ender i en mappe på en hylde.

Omspring har valgt en budgetramme på 85.000 kr. og har fået et tilskud på 50% fra SMV Pro.

Opgaven har været sendt ud til to mulige rådgivere, der begge har sendt et tilbud, hvorefter BusinessBuddy blev valgt som rådgivere – og projektet er netop startet her i starten af februar 2021.

Vi vil, i et meget tæt samarbejde med Omspring og med udgangspunkt i et Business Model Canvas, starte ud med at se på Omsprings værdifaktorer.

Herefter vil vi sammen udfærdige en række strategier over det næste års tid. Og fra BusinessBuddy’s side vil vi samtidig sikre os, at strategierne bliver operationaliseret undervejs.

Vi vil under projektet vurdere om det kunne være en mulighed for virksomheden at søge SMV Digital om et konkret tilskud under ordningen Bliv:Digital.

Kontakt os for hjælp til at søge tilskud

 

Muligheder for tilskud

Her nævner jeg kort de to mulige tilskud, der er arbejdet med i vores cases, der findes mange flere:

SMV Pro

SMV Pro er pt. den mest aktuelle mulighed for tilskud. Under dette program kan du få 50% i tilskud til køb af privat rådgivning – Du kan få helt op til 100.000 kr. i tilskud hvis du vælger at afsætte 200.000 kr. til projektet.

Som ejer eller direktør i en SMV kan mulighederne for tilskud være svære at gennemskue, men jeg kan kun opfordre dig til at tage kontakt med, eller holde skarpt øje med, hvad der kommer fra Erhvervshusene.

SMV Pro giver tilskud til rådgivningen, så du kan trække din virksomhed til næste niveau gennem professionalisering i:

  • Organisation og ledelse
  • Strategier og forrentningskoncepter
  • Forretningsprocesser
  • Kunderelationer
  • Markedsføring

Tag fat i Erhvervshusene eller tag fat i BusinessBuddy, så skal vi nok hjælpe jer videre.

Kontakt BusinessBuddy

SMV:Digital

SMV:Digital er en pulje Folketingets partier jævnligt over de sidste år har tilføjet en hel del millioner til og det ser ud til, at der vil åbne en ny tilskudspulje til foråret 2021, så følg med i hvornår det sker.

SMV:Digital har en række programmer, virksomheder kan tage udgangspunkt i for deres ansøgninger:

  • Tilskud til privat rådgivning
  • Sprint: Digital
  • Kompetenceudvikling for ledere
  • Vejledning om online salg og regulering i EU
  • Hjælp til at håndtere urimelig konkurrence
  • Start af ehandelseksport med Trade Council

Tag fat i Erhvervshusene eller tag fat i BusinessBuddy, så skal vi nok hjælpe jer videre.

Få en snak med en Business Buddy

BusinessBuddy er godkendt og registreret rådgiver under både SMV:Digital og SMV Pro.

Indholdsfortegnelse